Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Kampen mod Facebook
september 2019
Ocast får 2,6 mio
i kapitalindsprøjtning
Startup firmaet Ocast har skabt en service hvor alle medier og influencers kan liste deres annonceringsmuligheder og tage imod bestillinger. Nu får selskabet 2,6 millioner kroner i en ny finanseringsrunde.

– Vi er i gang med at skabe en platform hvor mediekøberne enkelt og hurtigt kan browse igennem hele verdens medier og målgrupper, siger Ocast-chef Mike Radoor. – Målet er at gøre det let for annoncørerne at finde relevante lokale annoncemedier i stedet for bare at kaste pengene i hænderne på Facebook og Google.

– Forestil dig at du er en tysk e-handler som vil etablere dig i Finland: Hvordan kan du vide hvilke kanaler du skal satse på?

– Med Ocast kan du f.eks. søge på målgruppen kvinder i 40-årsalderen i Finland med Have og Jord som interesse, og derefter få et overblik over samtlige publicister og influencers der findes, samt hvilke løsninger de tilbyder. Det vil give fordele for annoncørerne, og det vil give Facebook og Google reel konkurrence, understreger Mike Radoor.

I dag sidder Ocast med storkunder som Egmont, BT, Jyllandsposten, eBay, det svenske Schibsted og Bonnier. Den sidste i rækken af de helt store mediekoncerner som er hoppet med på vognen er mediegiganten Alma Media i Finland.

Østrigsk investering

Det er det østrigske venturekapitalfirma Round2 som nu investerer 2,6 millioner kroner i Ocast for yderligere at styrke ekspansionen.

– Pengene går direkte ind i vores tech-team, siger Mike Radoor. – Vi har en spændende lancering foran os, som udvider produktet vertikalt...

Grundlagt i 2016

Ocast blev grundlagt i 2016 af Mike Radoor, som tidligere grundlagde modeportalen miinto.dk.

Den nuværende live version af Ocast fungerer grundlæggende som et digitalt katalog over alle de nordiske lande, og nogle af resten af verdens største publicister og deres annonceløsninger.

Målet er, at Ocast skal blive en fuld-service søgemaskine – næsten som en Google bare til mediekøbere.

Gå tilbage


– At købe annoncer i traditionelle medier har været besværligt for køberne, siger Mike Radoor. – Ofte ved de nemlig ikke hvilke medier der er indenfor den målgruppe de skal nå. Det er dén barriere, som Ocast skal fjerne, så hvem som helst enkelt og hurtigt kan finde de rette mediekanaler og sende en forespørgsel afsted...
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+