Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Samsungs design-ambition
Torsdag den 28. marts 2019
Det ledningsfrie fjernsyn...
Samsung har ikke haft det store held med produktion af OLED fjernsyn. Men nu er de – måske – på vej med verdens første ledningsfrie fjernsyn.

Vi kender det alle sammen: Fjernsynet er smukt monteret på væggen, men skæmmes af at der hænger en bunke ledninger og dasker – strøm, antenne, HDMI-kabler etc, etc.

Men udviklingen går jo væk fra paraboler og antenner til fordel for streaming, og dét kan foregå trådløst via WiFi eller 4G. Og HDMI-kablerne kan erstattes af trådløs overførsel fra eksempelvis laptop eller smartphone. Desuden er der den gammeldags løsning, at skærmen kan have en indbygget antenne...

Tilbage er så strømforsyningen, men den kan jo foregå ledningsløst via spoler og magnetfelt, som vi kender det fra opladning af mobiltelefoner. Og her vil rygtet – på basis af en patentansøgning – vide, at Samsung arbejder på en løsning, hvor energien overføres magnetisk fra en "spoleboks" på bordet under fjernsynet til spole indbygget i fjernsynet. Udfordringen er, at "spolen" skal være vældigt langstrakt og smal for at kunne indpasses i fjernsynsskærmens tynde design. Og at energien skal overføres over en afstand på måske en halv meter.

Samsungs nuværende topmodel, Q90R QLED, er for øvrigt udstyret med en et-kabel-løsning, så alt overføres til skærmen fra en boks på bordet til skærmen via et enkelt kabel. Men det er naturligvis ikke godt nok...


Gå tilbage

Rygtet – på basis af en patentansøgning – vil vide, at Samsung arbejder på en løsning, hvor strømforsyningen foregår magnetisk via en spoleboks på bordet under fjernsynet til en langstrakt spole indbygget i fjernsynet. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+